Der er store forhåbninger til den sorte soldaterflue.
For der er brug for alternativer til de foretrukne foderkilder i den animalske produktion.
Tænk bare på soja, der bliver produceret i Sydamerika, og som ofte møder kritik, fordi den udleder store mængder klimagasser og resulterer i skovrydning.
Derfor er forskere fra Aarhus Universitet nu gået i gang med projektetFLYBREED.
Dette projekt har til formål at skabe fundamentet for fremtidens effektive avlsprogram af den sorte soldaterflue, der kan være med til at sætte Danmark på det internationale landkort.
»Det er spændende at være med i et projekt, hvor jeg ser et så stort potentiale,«siger Morten Kargo, projektleder og seniorforsker ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) ved Aarhus Universitet og én af forskerne bagprojektet.
Du kan læse mere om FLYBREED i faktaboksen nederst i artiklen.
Annonce:
»En god idé«
Forskerne vil sætte en avlsstation op for avl af sorte soldaterfluer, hvor de vil forbedre egenskaber som larvevægt, tilvækst-tid, fodereffektivitet – og i sidste ende proteinkvaliteten.
»Vi sætter en avlsplan op, så vi får så store fremskridt per generation som muligt. Det vil være til gavn for insektproducenterne Enorm og Insectum, som er vigtige partnere i projektet,« siger Morten Kargo.
Ifølge Niels Thomas Eriksen, vice-institutleder på Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, er det stadig nyt at forske i insekter – og sorte soldaterfluer – sammenlignet med andre landbrugsdyr.
Men det er bestemt en god idé.
»Der er meget store og voksende interesser rundt i verden – især for sorte soldaterfluer og andre insekter. Og laver vi ikke noget i Danmark, løber andre lande bare med det. Så det er absolut relevant,« siger han og tilføjer:
»Fødevarebehovet rundt omkring i verden bliver ikke mindre. Så ja, behovet bliver større for at udnytte de ressourcer, vi har i landbruget, bedre end vi gør i dag, hvor vi ikke får udvidet landbrugsarealet i takt med efterspørgslen på foder.«
\ Sort soldaterflue
- Den sorte soldaterflue (Hermetia illucens) er et tropisk insekt fra Sydamerika, der i dag findes i store dele af verden, især varmere steder.
- Den har været populær, fordi den er relativ stor, og den kan leve af rigtig mange forskellige restprodukter fra fødevare- og landbrugsproduktion.
- Den er robust i forhold til krav til diæten. Larven vokser enormt hurtigt. Den er meget lille, når den klækker, men i løbet af to uger tager den sin egen vægt på rigtig mange gange. Det er en god egenskab, blandt andet fordi det er med til at sikre, at larven udnytter sin føde til at vokse med høj effektivitet.
- Hvis den vokser hurtigt, så skal den ikke leve særlig længe, og så forbruger den ikke så meget af sin føde til at holde sig i live (svarende til cirka 5-8 procent af kropsvægten per dag), som hvis den havde levet i lang tid.
Et mere klimavenligt alternativ til soja
Danmark importerer hvert år 1,7 million ton soja, der har en optimal sammensætning af aminosyrer og er rigt på protein.
Annonce:
Størstedelen bliver anvendt som foder til kvæg, grise, fjerkræ og i fiskeopdræt. Men ulempen er, at det udgør et betydeligt problem for klimaet.
I dag er der et stort fokus på at finde alternative, supplerende foderkilder, der kan produceres i Danmark, som ikke går på kompromis med næringsindholdet, og som samtidig kan produceres med lavere CO2-udledning til følge.
Sorte soldaterfluer er ét af dem.
\ Midler fra GUDP
- Forskerne fra Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 7,4 millioner kroner fra GUDP for at bidrage til udvikling af dansk insektproduktion gennem avlsprogrammer for den sorte soldaterflue.
- GUDP står for Grønt Udviklings & Demonstrationsprogram og hører under Landbrugsstyrelsen. Projektet løber til 2026.
Kan »virkelig« blive stort
Niels Thomas Eriksen er ikke en del af projektet, men forsker selv i insekter, der kan blive brugt til foder.
»Det er super interessant at prøve at introducere nye dyr i vores landbrugsproduktion,« siger han og tilføjer:
»Det er forbavsende så få arter af dyr, der indgår i den; især køer, grise og kyllinger. Det er ikke, fordi der kommer nye dyr ind ret tit. Så når der kommer nye, er det voldsomt interessant, og det kan virkelig blive stort.«
Men hvor stort er svært at spå om.
Annonce:
Niels Thomas Eriksen henviser til den Den Europæiske organisation The International Platform of Insects for Food and Feed (IPIFF), der forudser, at produktionen af insekter i Europa mangedobles frem mod 2030.
»Der har tidligere været i hvert fald ét dansk firma, som eksporterede larver af sort soldaterflue til Tyskland, hvor det blev brugt i dyrefoder, så eksport vil formentlig være en fremtidig mulighed,« siger han.
\ Avlsprogram
Formålet med et avlsprogram er at fremavle individer, som for hver generation, der går, får et højere avlsmæssigt (genetisk) niveau.
Et avlsprogram indeholder tre kerneområder:
- Fastsættelse af avlsmålet – altså hvilke egenskaber, der skal forbedres
- Avlsværdivurdering, som betyder, at man beregner det bedste bud på det avlsmæssige niveau af de selektions-kandidater, der er til rådighed
- Optimering af avlsplanen, som blandt andet indebærer en beslutning om, hvor kraftigt man skal udvælge blandt de kandidater, som er potentielle forældredyr til næste generation, samt hvilke reproduktionsmetoder, der skal anvendes
Kilde: Morten Kargo
Otte generationer om året
Sammenlignet med kvæg har sorte soldaterfluer et kort generationsinterval – helt nede på otte generationer om året – og derfor er potentialet så stort.
Sorte soldaterfluer lægger æg, der bliver til larver og pupper, som klækker og bliver til fluer, som så lægger æg igen i en ny generation.
Den kommercielle produktion er allerede etableret i Danmark, men industrien er ny, og der er behov for investering i udvikling og effektivisering af produktionen.
\Læs også
Cirkulært system: Kan leve af restprodukter
Insekter kan produceres mere bæredygtigt sammenlignet med andre animalske eller plantebaserede proteinkilder.
Det skyldes en række faktorer.
Annonce:
Blandt andet har insekter et lavere arealkrav per kilogram produceret protein sammenlignet med proteinholdige afgrøder som for eksempel soja.
Sammenlignet med netop soja vil produktionen af den sorte soldaterfluelarve potentielt kunne produceres med væsentligt lavere CO2-udledning til følge.
Ifølge Morten Kargo er det blevet vældig aktuelt at se på cirkulære systemer, som indebærer den bedst mulige udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.
Dermed kan de nemlig være med til at afbøde klimaforandringer.
»Og det er helt oplagt, at vi bruger forskellige restprodukter fra for eksempel mejerier eller kartoffelmelsfabrikker i produktionen og i sidste ende sorterer husholdningsaffald,« siger han og tilføjer:
»Nogle af disse restprodukter kan selvfølgelig indgå som direkte foder til husdyr. Men måske er det bedre, hvis vi opgraderer restprodukterne til et nyt proteinprodukt med højere proteinkvalitet.«
Og netop dét er en fordel i forhold til de cirkulære systemer, der også udgør en grundpille i projektet.
»Vi vil prøve at udvikle forskellige avlslinjer, som er tilpasset restprodukterne. Det er jo ikke samme linje af fluer, som kan leve på al slags foder, ligesom det ikke er samme restprodukter, der er tilgængelige lokalt alle steder i landet,« siger Morten Kargo.
\Læs også
\ Om FLYBREED
FLYBREED er et avlsprogram, der går ud på at finde de egenskaber ved soldaterfluen, man ønsker at fremavle for at forbedre visse egenskaber.
Indtil nu er følgende egenskaber identificeret som vigtige:
- Tilvækst – hvor hurtigt soldaterfluen vokser
- Fodereffektivitet – hvor god soldaterfluen er til at udnytte foder
- Fertilitet – hvor mange æg hun-fluen lægger
- Produktkvalitet – sammensætningen af fedt og protein
- Udvokset vægt – hvor stor soldaterfluen bliver
Normalt kræver avlsprogrammer årtiers udvikling, men da den sorte soldaterflues levetid er kort, forventer forskerne, at projektet kan nå at avle op mod 10 generationer om året.
Forskerne regner med, at projektet, der løber frem til foråret 2026, allerede til den tid vil kunne præsentere brugbare resultater for industrien.
Kilde: Morten Kargo
\ En spirende insektindustri, der vækker forskernes interesse
Det er en spirende insektindustri, for der er mange andre projekter i gang med den sorte soldaterflue.
Også på Aarhus Universitet arbejder forskere med sorte soldaterfluer. Jesper Givskov Sørensen, Andreas Schramm og Jessica Aschemann-Witzel arbejder sammen på et projekt, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Formålet med deres projekt er at undersøge, hvordan man bedst kan optimere produktionen af insekter til brug for en bæredygtig foder- og fødevareproduktion.
»Rationalet er, at vi kan producere noget animalsk protein til foder – men allerhelst fødevarer til mennesker, som er fornuftigt i forhold til miljøpåvirkninger fra landbrug,« siger Jesper Givskov Sørensen, professor ved Aarhus Universitet.
Masser af forarbejdede fødevarer på supermarkedets hylder er tilsat kødprotein, fiskemel bruges i stort omfang til dyrefoder, og efterspørgslen er stigende. I stedet for disse animalske proteinkilder kan man med fordel bruge insektmel fra for eksempel soldaterfluelarver og både bidrage til mindre miljøbelastning og en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Insekter bliver allerede i dag produceret af en spirende ny industri i Danmark og EU, og potentialet vurderes at være enormt, fortæller Jesper Givskov Sørensen.
Insekter er utroligt velegnede som proteinkilde, fordi de kræver langt mindre plads, føde og vand end vores traditionelle husdyr – som kvæg og svin. Desuden kan insekter omsætte energien fra den føde, de spiser, langt mere effektivt end husdyrene gør.
»Vi kigger nu på den sorte soldaterflue, som der endnu ikke er forsket lige så meget i som i malkekøer og grise. Det er klart, at vi stadig er i starten af at domesticere det her dyr – ligesom man har gjort med andre husdyr. Så vi er slet ikke i mål endnu. Men vi begynder at vide noget nu,« siger Jesper Givskov Sørensen og tilføjer:
»Vi lægger små brikker i et stort puslespil.«
Projektets tre ben
Projektets fulde titel er ‘Optimering af ressource udnyttelse, miljøpåvirkning og forbrugerbarrierer i dyrkning af den sorte soldaterflue’.
Det består grundlæggende af tre ben, navnligt produktion af sorte soldaterfluer, hvorvidt det kan gøres bedre under andre miljøforhold, og undersøgelsen af om genetiske varianter er bedre egnet, kan vi skrue på parametre?
- Mikrobiologi og miljøpåvirkning
- Er der mikrobiologi, der kan øge fordelagtigt manipulere i diæt eller substrater, som fluerne lever på?
- Mikrobiologi bidrager til at reducere dannelsen af drivhusgasser i forbindelse med produktion.
- Forbrugeropfattelse
- Er forbrugerne kar til at bruge dem? Forskerne prøver at finde ud af, hvad er det, der gør, at forbrugere vil / ikke vil bruge de her produkter, hvordan de vil bruge dem, hvordan om bestemte aldersgrupper eller køn har bestemte holdninger, og om de kan ændre dem ved at argumentere for, at det er miljøvenligt, sundt og dyrevenligt. Så hvilke parametre reagerer forbrugerne på?
- Formål
- Forskerne vil hjælpe producenterne med at finde ud af, i hvor høj grad man kan optimere den sorte soldaterflue til produktionen. Det gør de ved at undersøge, hvad der sker, når de giver fluerne forskellige fødeemner og forskellige forhold at vokse under, så de kan finde ud af, hvordan fluerne bedst omsætter føden, og hvilke temperaturer, de trives bedst i.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.